
Vejene vi går på
Frederiksbergfortællinger ved KIOSKEN i Lorrys have
KIOSKEN i Lorrys Have foran TV2 Lorry og Teatret Riddersalen har siden 2016 været omdrejningspunkt for sommerteater for alle, der måtte komme forbi. Her får du fortællinger om lokaliteter og personligheder, der har sat deres præg på Frederiksberg.
Igen i sommeren 2020 kan du møde to uniformerede vejskilteopsynsdamer, der tager sig af al skiltning i lokalområdet. De kender hver en gade, allé, sti, vej og park på Frederiksberg - og alle historierne bag navnene.
Men de har også hemmeligheder og gang i noget, som kræver opfindsomhed og høje stiger ...
Kiosken er blevet en realitet med støtte fra Frederiksberg Fonden, og opbakning fra TV2 Lorry. Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har valgt at støtte Frederiksbergfortællingerne ved Kiosken frem til 2020, til glæde for borgere i alle aldre.
Kiosken er tegnet af Signe Birkbøll, frit efter Fritz Kochs Københavnerkiosk fra 1896, og opført i samarbejde med Laurids Bøcher Poulsen og Sigurd Dissing i 2016.
Tak til Frederiksberg Kommune, Vej, Park og Miljø, Byliv og Drift for lån af bænke.
Billetbestilling og retningslinjer for ’Vejene vi går på’
Der er fri entré til alle forestillingerne, men grundet de særlige omstændigheder i år, er billetbestilling nødvendig. Du kan reservere billetter her.
Ankomst og indlukning
Mød op 20 min. før forestillingens start ved indgangen i Allégade. Lorrys Have vil være afspærret og en af Riddersalens medarbejdere anviser placering på bænkene. Vi sørger for håndsprit og myndighedernes retningslinjer om 1 meters afstand mellem gæsterne. Grupper, der i forvejen har tæt kontakt, kan sidde sammen. Bænkene vil blive rengjort mellem forestillingerne.
Rigtig god fornøjelse!
Forfatter
Signe Birkbøll
Instruktør
Geir Sveaass
Komponist
Joachim Holbek
Medvirkende
Charlotte Munksgaard og Signe Birkbøll
Kostumedesign og systue
Pille Behrendt
Rekvisittør
Maren Birkbøll Auzias
Værksted
Erik Olsen
Plakat
Thomas Winkler
Foto
Riddersalen
TAK til
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Fonden
Frederiksberg Stadsarkiv
Oles Genbrug i Vinderød
Gregers Kjar
TV2 Lorry
Spilleperiode
16. juni-12. juli
16.-28. juni
Tir.-fre. kl. 10.00
Lør. og søn. kl. 14.00 og 16.00
30. juni-12. juli
Tir. – søn. kl. 14.00 og 16.00.
Varighed
35 min. uden pause
For hele familien, fra 5 år
Fri entré - billetbestilling nødvendig
I tilfælde af vedvarende regn, spiller forestillingen ikke.