Basket

Vejene vi går på

Spilleperiode: 29. maj – 30. juni 2026
Vejene vi går på Gratis sommerteater Teater under kastanjerne

Tidspunkter

Repremiere fredag d. 29 maj kl. 17.00
Tirs. – fre. kl. 10.00
Lør. & søn. kl. 11.00 & 13.00
Med undtagelse af lørdag den 13. juni

Pris

Fri entré, ingen tilmelding

varighed

Ca. 35 min. uden pause

Aldersgruppe

For hele familien fra 5 år

I Vejene vi går på kan du møde de to uniformerede skiltepassere, der tager sig af al skiltning i lokalområdet. De kender hver en gade, allé, sti, vej og park på Frederiksberg – og alle historierne bag navnene. Men de har også hemmeligheder og gang i noget, som kræver opfindsomhed og høje stiger.

Vi har bænke, parasoller og plads til mange, så kom og slå jer ned under kastanjerne med familie og venner til denne herlige sommertradition – og husk, det er ganske gratis.

På gensyn i det grønne til små og store!

Kiosken i Riddersalens have er tegnet af Signe Birkbøll – frit efter Fritz Kochs Københavnerkiosk fra 1896 – og opført i samarbejde med Laurids Bøcher Poulsen og Sigurd Dissing i 2016. Siden 2015 har vi haft gratis sommerteater i haven foran teatret, og fra 2016 med kiosken som omdrejningspunkt.

Se alle vores forestillinger for børn, familier, skoler & institutioner her.

OBS: I tilfælde af vedvarende regn, spiller forestillingen ikke. I så fald melder vi aflysning ud på Facebook og Instagram

Pressen skrev

“‘Vejene vi går på’ er en charmerende eftertænksom sommerforestilling om Frederiksberg med et drys af feminisme. Med humor og tempo dykkes der entusiastisk ned i de mange underfundige fortællinger bag bydelens vejnavne – med plads til både undren, kritik og kække fornyelser.”
Teateravisen

“‘Vejene vi går på’ bliver ikke kun en kilde til stor viden, men fremstår ligeledes som en livgivende oase, hvor sjæl og ånd forfriskes og fornyes.”
CPH Culture

★★★★★★
“.. begge børn fuldt fokuserede og revet med af stemningen. Både vores 4-årige og 7-årige griner og klapper fra første til sidste replik.”
Børn i byen

 

HOLDET BAG

Medvirkende Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll
Manuskript
Signe Birkbøll
Instruktør Geir Sveaass
Komponist Joachim Holbek
Koreograf Kerstin Anderson
Kostumedesign og systue Pille Behrendt
Rekvisitør Maren Birkbøll Auzias
Værksted Erik Olsen
Produktionsleder Laurids Bøcher Poulsen

Vejene vi går på er støttet af