Til september kan du opleve forestillingen Flaskepost på Riddersalen – en ny poetisk og musikalsk forestilling for de mindste om at undre sig over verden omkring os.
Havet er et sted fuld af mysterier og et af de sidste ukendte steder på planeten. I havet kan ting forsvinde, forandres eller forvandles. Hvad mon der gemmer sig i det blå? Og hvad finder man, hvis man kaster en line ud?
Ved et lille hus midt på vandet, er Ragnhild & Kristian i gang med at fiske. Med en line i vandet og en kop te i hånden venter de spændt og lidt utålmodigt på at opdage, hvad der mon gemmer sig i havet omkring dem.
Kom og se, hvad Ragnhild & Kristian finder der, hvor hav og land støder sammen, og den ene verden møder den anden.
Husk, at I som institution på Frederiksberg kan komme gratis i teatret via En-til-alle-ordningen. Og institutioner i andre kommuner kan købe billetter til 40,- til børn og voksne. I kan bestille via Teaterbilletter eller ved at kontakte os.
Hvis I ikke kan komme til os, kommer vi til jer. Flaskepost kommer nemlig også på turné rundt i landet.
Se alle vores forestillinger for børn, familier og skoler her
Pressen skrev
★★★★★★
“”Flaskepost” er en helstøbt oplevelse om at undre sig over verden omkring os. Og så er forestillingen et rigtig godt “begynder-stykke” for de mindste, der har glæden af at opleve teaterets magi for første gang.”
Børn i byen
★★★★★
“Med Flaskepost viser Riddersalen igen, at dette teater har et særligt og kærligt greb om at skabe teater for de allermindste – i en tryg og farverig ramme, der får selv de mest betuttede børn til at føle sig trygge.”
Anne Middelboe Christensen
Iscene.dk
★★★★★
“Flaskepost er en virkelig skøn forestilling for dig, der gerne vil introducere dine børn til teatret og samtidig give dem en kunstnerisk oplevelse, der taler direkte til dem. Det er kvalitet – og det er bare dejligt!”
Set paa scenen
★★★★
“Flaskepost er som børneteater skal være.”
Kulturinformation
“Visuelt er forestillingen en fryd for øjet.”
Ungtteaterblod
★★★★
“Børnene dirrer af spænding, for tænk nu, hvis en af dem fangede noget.”
CPH Culture
Denne forestilling er støttet af Axel Muusfeldts Fond & Gangstedfonden.
