Hopla.Bravo.Skifter

Holdet bag Jolly Weltschmerz er tilbage!

Et stærkt optimistisk orkester indtager scenen fast besluttet på at skabe den mest virtuose kabaret, verden endnu har set. Kun det bedste er godt nok. Perfektionen venter lige om hjørnet – dér hvor alting går op i en højere enhed og målet endelig er nået. Og lige dér, på vej over målstregen, sker dét, som kan ske for os alle, når vi har planlagt alt ned til mindste detalje: Noget helt andet!

Drømmen om at lykkes bor i os alle – ligesom frygten for fiaskoen og sammenbruddet også gør det.  

Hopla.Bravo.Skifter er en musikalsk forestilling om det moderne menneskes kampplads. Hvad kæmper vi med? Hvad kæmper vi om? Hvad kæmper vi for? 

HOLDET BAG

Idé & manuskript
Mette K. Madsen
Charlotte Munksø
Trine Wisbech
Instruktion
Charlotte Munksø
Medvirkende
Mette K. Madsen
Jens Gotthelf
Karin Bang Heinemeier
Michael Slebsager
musiker Thomas Dinesen
Scenograf
Catia Hauberg Engel