Med udgangspunkt i forestillingen TINY tilbyder Riddersalen i samarbejde med sognepræst Signe Danielsen fra Sankt Markus Kirke en workshop om ånd, drømme og menneskets evige længsel efter at flyve.
I kristendommen er ånd et kernebegreb, og hvert år til pinse fejrer vi Helligånden. Men de færreste kan måske sætte ord på, hvad ånd er?
Vi taler med børnene om, hvad ånd er for noget? Noget med luft? Noget med at svæve? Drømmenes ånd? Himlens ånd?
Derefter får børnene mulighed for at fremstille flyvende ting – luftballoner, flyvemaskiner, insekter, fugle, raketter, engle og superhelte, som bliver udstillet i haven foran Riddersalen på Allégade, hvor alle Frederiksbergs små og store drømmere kan få glæde af det i de efterfølgende uger.
Læs mere om Tiny her
Tilmelding til
Anabela Lemos på anabela@riddersalen.dk eller 38871819.