Tiny

Spilleperiode: 6. – 11. maj 2025
Tiny. Børneteater. Riddersalen Tiny-værksted

Tiny spiller på Riddersalen! Forestillingen er en poetisk komedie om et lille menneskes store bedrifter af Frk. Fracasos Kompagni.

Ved sin fødsel vejede Tiny ikke mere end en liter mælk, men snart udførte hun faldskærmsudspring fra luftballoner. Fra luften bliver alle andre små, og Tiny får et nyt perspektiv på tilværelsen. Fortællingen er den sande historie om ballon-artist og faldskærmspioner Tiny Broadwick (1893-1978) fortalt med humor, videoprojektion, live animation og nyskrevet musik.
Forestillingen er produceret i samarbejde med Helsingør Teater og Danmarks Tekniske Museum. Og er støttet af Statens Kunstfond og Hans og Oda Svenningsens Fond.

Husk, at I som institution på Frederiksberg kan komme gratis ind og se Tiny på Riddersalen via En-til-alle-ordningen. Og institutioner i andre kommuner kan købe billetter til 40,- til både børn og voksne. Hvis I har spørgsmål i forbindelse med bestilling eller billetter, er I velkommen til at kontakte os.
Se skolemateriale om forestillingen her.

Pressen skrev
”Teater på højeste niveau.”
”En billedskøn forestilling om at drømme stort og have modet til at gøre drømmen til virkelighed.”
”Et visuelt fabelagtigt stærkt mix af video animation og skuespillernes samspil med de tekniske finesser.”
Randi K Petersen, Teateravisen.dk

Fra d.7.-11. maj afholder vi kreativt værksted for 3. & 4. klasser og familier. Med udgangspunkt i forestillingen TINY tilbyder Riddersalen i samarbejde med sognepræst Signe Danielsen fra Sankt Markus Kirke en workshop om ånd, drømme og menneskets evige længsel efter at flyve. Vi håber, at I har lyst til at være med! I kan læse mere om værkstedet her.

HOLDET BAG

Medvirkende
Anna Panduro og Morten Bo Koch
Manuskript
Anna Panduro
Instruktør
Jacob Stage
Scenograf
Christian Q Clausen
Lysdesigner
Mikkel Magnus Olsen
Produktionsleder
Luna Stage
Komponist
Rasmus Christensen
Syerske
Pille Behrendt
Foto og video
Jacob Stage
Plakat
Marie Chemnitz
Grafisk design
Tea Benbix

Spilleperiode

6. – 11. maj 2025

Tidspunkter

Tirs og fre kl. 10.00
Ons og tors kl. 10.00 og 12.00
Søn kl. 13.00

Aldersgruppe

7-12 år

varighed

55 minutter uden pause

Pris

Normalpris 180 DKK
Mit Teater 140 DKK
Mit Teater, stud. 140 DKK
Børn/unge (u. 25 år) 110 DKK
Grp. (min. 10 voksne) 140 DKK
Grp. (min. 6 unge u. 25 år) 40 DKK

Billetpriser er ekskl. billetgebyr