Riddersalens sommerskole

Kan du li’ at optræde? Drømmer du om at lære mere om, hvordan man laver teater?

I løbet af ugen vil vi tegne, skrive og lave teaterøvelser. Sammen skaber vi små scener og tekster ud fra personlige oplevelser og fortællinger. Du får redskaber til at kunne stille dig op foran et publikum og er med til at skabe en forestilling, som vises for familie og venner på Riddersalens scene den sidste dag i forløbet.

Vi mødes om formiddagen og laver fælles øvelser og opvarmning. Derefter deler vi os i grupper og skaber materiale til vores forestilling. Sidst på dagen samles vi, ser hvad hinanden har lavet og snakker om det. Vi inspireres af hinanden, og får måske nye ideer til næste dag, og til vores fælles forestilling, som alle er medvirkende i - og medskabere af.

Vi skal arbejde med temaet DRØMME - og kun fantasien sætter grænser for temaet, der ex kan handle om:

Hvad er din største drøm?
Drømmer du om dagen?
Kan drømme blive til virkelighed?
Hvad er drømme lavet af?

Holdet bag Riddersalens sommerskole

Riddersalens sommerskole ledes af skuespiller Kristine Nørgaard.
Assistenter: Skuespiller Mikkel Reenberg og kulturformidler Anabela Lemos

Har du spørgsmål om Riddersalens sommerskole kan du kontakte Anabela på anabela@riddersalen.dk

Riddersalens sommerskole
Hold 1: Uge 26 2023
Hold 2: Uge 27 2023

Man.-fre. kl. 10.00 -15.00

Obs.: Fredag er der visning for familie og venner kl. 15.00-ca. 15.45

 

Pris
1.200 kr. pr. deltager eksl. gebyr

Aldersgrpuppe
8-13 år

Antal deltagere: 18 pr. uge