Riddersalen – et historisk rids

Riddersalen åbner

Laurentius ’Lorry’ Feilberg slog 6. maj 1914 dørene op for sit nyistandsatte teater Riddersalen. Forlystelsesetablissementet omfattede varietéen Landsbyen, spisestedet Drachmann Kroen, natklubben Guldaldersalen, teaterlokalet Riddersalen og Parken med udendørsservering og koncerter.

Facaden på Lorrys gamle etablissement er fredet, og store dele af de indvendige lokaler anses for bevaringsværdige. Teatrets foyer og Aksel Jørgensens malerier på vægge og loft, fremstår som da de blev skabt i 1914. Backstage findes der et originalt (fredet) ’Storm P. toilet’, udsmykket af Storm P. selv, da han i slutningen af 1920’erne var teaterchef på Riddersalen.

Et teater med stolte traditioner

Riddersalen har en glorværdig og omskiftelig historie bag sig. Man fornemmer, at her har mange kunstnersjæle haft deres gang.

Riddersalen udviklede sig med tiden, i perioder, til en af de mest spændende, eksperimenterende teaterscener. Det var i Riddersalen man kom for at opleve nye tendenser, avantgarde-teater og en perlerække af banebrydende kunstnere som Ludvig Brandstrup, Sam Besekow, Kjeld Abell, Bertolt Brecht og PH, hvis legendariske revyer blomstrede på Riddersalen i 1930’erne. Kjeld Abells debutskuespil fra 1935 Melodien der blev væk, om den lille mand Larsen, spiddede tidsånden og blev en bragende succes, og var med til at skrive Riddersalen ind i dansk teaterhistorie.

”Riddersalen […] har i perioder af sin mildest talt omskiftelige tilværelse været et af Københavns vigtigste teatre. Ja, det er slet ikke for meget sagt, at der er blevet skrevet dansk teaterhistorie, som for altid ændrede manges opfattelse af, hvad teater overhovedet kunne være og skulle være på den lille scene ude på Frederiksberg.” (Jacob Steen Olsen, Berlingske Tidende).

Begyndelsen på det Riddersalen du kender i dag

I 1970 lejede en kunstnerisk gruppe, med Jytte Abildstrøm og Jesper Klein i spidsen, sig ind i Riddersalen for at opføre den løsslupne komedie 'Svend, Knud og Valdemar'. Stykkets succes betød, at truppen besluttede sig til at blive. Ud af et midlertidigt lejemål voksede en selvejende institution, Jytte Abildstrøms Teater/ Riddersalen, og ensemblets liv på teatret blev en garanti for husets overlevelse.

De seneste år har teatrets profil og produktioner primært været målrettet børn og familier. For indsatsen rettet mod særligt de yngste teatergængere modtog teatret i 2019 Frederiksbergprisen. I 2022 udvidede Riddersalen sit repertoire og målgruppe, da Kunstnerkabareten blev indviet. Med den nye kabaretscene bygger teatret videre på en fin tradition for karbaret og genskaber stemningen fra svundne tider i det gamle forlystelsesetablissement.

Læs mere om Kunstnerkabareten Riddersalen

I 2015 opstod desuden en ny tradition i Lorrys Have foran Riddersalen. Her er der hver sommer Frederiksberg-fortællinger i det fri, ved Kiosken, med fri entré for alle.

Læs mere om Riddersalens sommerteater ved Kiosken.

Håndholdt sceneskift

Riddersalens teatersal har plads til 151 gæster. Teatret råder over egen systue, værksted og lagre, der bugner af 10 årtiers effekter og minder. Sceneteknikken på Riddersalen er et kapitel helt for sig selv. Her er ingen moderne computerstyrede træk, alt foregår med håndkraft, hvilket også kræver lidt ekstra af teknikerne og de medvirkende på scenen.

Her gror eventyret

I 2019 udkom 'Teatret Riddersalens århundrede - Her gror eventyret' om Riddersalens spændende historie fra 1914 til 2018.

Historien om Riddersalen er historien om et teater, der ikke ligner noget andet teater. Oprindelig en syngepigeknejpe, som i 1914 forvandledes til international kunstnerkabaret. Bygget om og bygget ud til ’rigtigt’ teater og ramme om milepæle i dansk teaters historie: PH-revyer, ’Melodien der blev væk’, ’Dyveke’ og ’Livet er jo dejligt’.

Alt dette er kendt. Mindre kendt er det, at Riddersalen indtil 1950 var serveringsteater og direkte del af Lorry. Seriøst teater på morskabsteatrets vilkår, med hvad det indebærer af begrænsninger og censur.

Lukning truede også Riddersalen, men til de senere årtiers historie hører, at Jytte Abildstrøm kom til i 1970 med helt nyt fokus på dukker, børn og økologi, længe før den slags var sagen. Og Riddersalen lever endnu.

Mag. art. i teatervidenskab og journalist Birthe Johansen er forfatter til bogen ’Teatret Riddersalens århundrede – her gror eventyret’.

Tak til Birthe Johansen, Selskabet for Dansk Teaterhistorie og forlaget Multivers for at belyse Riddersalens spændende historie, som vi hver dag værner om og passer på. Her lever og gror eventyrerne stadig.