Riddersalens Sommerskole 2024

Spilleperiode: Hold 1: uge 27. Hold 2: uge 32
Byg en Sprællemand i pap

Ka´ du li´at optræde? Drømmer du om at lære mere om, hvordan man laver teater?

I løbet af ugen vil vi tegne, skrive og lave teaterøvelser. Sammen skaber vi små scener og tekster ud fra personlige oplevelser og fortællinger. Du får redskaber til at kunne stille dig op foran et publikum, og du er med til at skabe en forestilling, som vises for familie og venner på Riddersalens scene den sidste dag i forløbet.

Vi mødes om formiddagen og laver fælles øvelser og opvarmning. Derefter deler vi os i grupper og skaber materiale til vores forestilling. Sidst på dagen samles vi, ser hvad hinanden har lavet og snakker om det.

Vi arbejder med temaet hverdagshelte, og her sætter kun fantasien grænser!

Hvad er en hverdagshelt for dig?
Hvordan bliver man en hverdagshelt? Og hvem kender du som er en hverdagshelt?
Hvad motiverer hverdagshelte til at handle?
Hvordan påvirker hverdagshelte samfundet omkring dem?
Er der forskel på, hvordan voksne og børn opfatter hverdagshelte?

Vi inspireres af hinanden og får måske nye ideer til næste dag og til vores fælles forestilling. Alle på holdet er medvirkende, alle er medskabere.

HOLDET BAG

Riddersalens sommerskole ledes af Kristine Nørgaard

Dramaundervisere: Skuespillere Kristine Nørgaard og Mikkel Reenberg

Assistent: Kulturformidler Anabela Lemos

Har du spørgsmål om Riddersalens sommerskole kan du kontakte Anabela på anabela@riddersalen.dk

Spilleperiode

Hold 1: uge 27. Hold 2: uge 32

Tidspunkter

Man-tors kl. 10.00-15.00, fre kl. 10.00-16.00

Fredag er der visning for familie og venner kl. 15.00 til ca. 15.45

Pris

1.350 kroner ekskl. gebyr

Varighed

En uges kursus i dagtimerne

Aldersgruppe

8-12 år