Riddersalens mænd

Storm P.

Riddersalen har været hjemsted for en række markante kunstnere, som hver især har sat deres præg på teatret.

Storm P. var kendt for sit humoristiske syn på livet; han dyrkede sprogets underfundigheder og prøvede at få ’livets små sandheder’ frem gennem filosofiske og eksistentielle betragtninger. Hans liv på scenen er mindre kendt. Han var aktiv som varieté-, kabaret-, teater- og filmskuespiller og optrådte i den selvopfundne metier: hurtigtegner. På Riddersalen var han kunstnerisk leder i perioden 1926-30.

Vi byder på kaffe og nybagt kabaret-kringle, musik, historier og et dybere indblik i Riddersalens fantastiske historie.

Dagens program

Nikolaj Brandt, museumsinspektør på Storm - Museet for humor og satire, fortæller om Storm P.

Karikaturtegner Annette Carlsen tegner live på Riddersalens scene, ganske som Storm P. gjorde for ca. 100 år siden.

Skuespiller Lars Ranthe reciterer tekster af Storm P.

Vært: Mette K. Madsen

'Riddersalens mænd' præsenteres i samarbejde med Frederiksberg Museerne.

Tidspunkt
16. apr. 2023 kl. 14.00

Entré
225 kr.
inkl. kaffe og kringle

Varighed
Ca. 2 t.

Aldersgruppe
Fra 15 år