Vi bearbejder nuet
Når vi 3. februar slår dørene op for Kunstnerkabaretens anden sæson, er intentionen fortsat at bearbejde det NU, vi alle deler, i selskab med markante kunstnere og kulturpersonligheder, som vi er stolte af at invitere indenfor.
Kunstnerkabareten er:
- et moderne, tilbagevendende koncept i Riddersalens legendariske lokaliteter
- et gå-ud-sted
- en scene for moderne musikteater
- et rum for debatter, foredrag, oplæsninger, koncerter og meget mere
Udgangspunktet er fællesskabet - at vi sammen kan undres over det moderne menneskeliv.
Vinkler og perspektiver på vores fælles verdenssituation vil veksle, når vi debatterer og hylder viden og nysgerrighed. Vi fokuserer på de mandlige kunstnere, der har funklet her på teatret. Vi dyrker samtalen mellem mennesker, og nogle gange holder vi simpelthen bare fest!
Og så kan alle, der kun nåede at høre om ’JOLLY WELTSCHMERZ!', få chancen for at nyde et skud moderne, musikalsk og skarp kabaret, når en fornyet genopsætning af den Reumertnominerede forestilling ruller over scenen fra 31. marts.
Vi glæder os til at se jer!
Mette K. Madsen er kunstnerisk ansvarlig for Kunstnerkabareten. Hun har kurateret og tilrettelagt arrangementerne - og stod også som idéudvikler, iscenesætter, komponist, tekstforfatter og medvirkede i anmelder- og publikumssuccesen Jolly Weltschmerz! som åbnede Kunstnerkabareten med et brag i 2022.
Kunstnerkabaretens venner og samarbejdspartnere
AOF Storkøbenhavn, Frederiksbergmuseerne, Hancock Bryggerierne, Louis Poulsen, Reinh. van Hauen, Champagneshoppen, Slagtøj Centret og
Tegnestuen Vandkunsten
Kunstnerkabareten Riddersalen bestræber sig på at være et 'safer space' for alle vores publikummer. https://lgbt.dk/ordbog/safe-space/