Jeg er min egen kone

Oplev eller genoplev Charlotte von Mahlsdorfs historie i Riddersalen

Foto: Nils Krogh

I 1928 kommer Charlotte von Mahlsdorf til verden som drengen Lothar. Barndommen er rå. Lothar dræber sin far, men tumulten ved 2. Verdenskrigs afslutning redder ham fra straf. Han vender hjem til fødebyen Berlin, tager navnet Charlotte og åbner et museum med 1890’er-møbler, fine, gamle musikapparater og vild gang i homokælderen. En dag banker Stasi på døren.

Nazisme, Stasi, nynazisme og tysk sladderpresse - Charlotte gjorde erfaringer med det hele. Stykket tager udgangspunkt i samtaler, dramatikeren Doug Wright havde med Charlotte fra 1992 frem til hendes død i 2002.

Alene på scenen skildrer Jakob Højlev Jørgensen gennem 35 roller Charlotte von Mahlsdorfs skæbne. Hun beskrev sig ikke blot som transvestit, men som et kvindeligt væsen i en mands krop.

Forestillingen havde danmarkspremiere på Aalborg Teater i 2009 og gæstede Riddersalen i 2011 og 2012. Nu har du mulighed for at opleve den igen.

Dramatiker Doug Wright // På scenen Jakob Højlev Jørgensen // Instruktør Charlotte Munksø // Scenograf Simon Holk Witzansky // Lysdesigner Addis Prag // Lyddesigner Aske Bergenhammer Hoeg // Produktionsleder Laurids Bøcher Poulsen // Sufflør Kristine Nørgaard Sørensen // Konsulent Marion Reuter // Kostumedesign Elsebeth Tanghøje // Oversætter Jakob Højlev Jørgensen // Forlag Nordiska.

Tak til Aalborg Teater og Dansk Skuespillerforbund.

Plot Summary of "I Am My Own Wife”  

 

Er du underviser? 

 

Forestillingen er særdeles velegnet til tværfaglige forløb og kan bruges i fag som dansk, historie, tysk, drama, psykologi og samfundsfag. 

Målgruppe: Fra 15 år

  • 9. og 10. klasse
  • Gymnasiale uddannelser
  • Erhvervsuddannelser

For hvem? For dig, der gerne vil give eleverne fornemmelse for europæisk historie, særegen skuespilkunst og spørgsmål, man ikke lige kan svare på.

Hvorfor? Fordi temaerne trækker væsentlige tråde til i dag.

Bed om en forestilling på det tidspunkt, der passer jer bedst.

I kan også få en gratis aftertalk med skuespilleren, hvor I kan blive klogere på Jeg er min egen kone. Her kan I både stille spørgsmål og få ideer til jeres videre arbejde med forestillingen.

Aftertalks er specifikt målrettet skoleklasser og tilrettelægges efter den deltagende klassens ønsker. En aftertalk varer ca. 20 min.

Kontakt Anabela Lemos anabela@riddersalen.dk for at bestille eller arrangere en forestilling på et bestemt tidspunkt.

Læringsmål
Forestillingen belyser følgende temaer:

Etik og moral / Sandhed / Kildekritik / Presseetik / Medmenneskelighed / Overlevelse / Undertrykkelse Europæisk historie / Anden Verdenskrig / Nazisme / Den Kolde Krig / DDR / Tyskland / Berlin / Stasi / Kommunisme / Køn / Transseksuelle / Transvestitter / Homoseksualitet

Hent undervisningsmateriale HER

Billetpriser: kr. 40,- i prisgruppe C / kr. 70,- i prisgruppe B pr. elev og underviser ved min. 6 elever

Spilleperiode
14. aug. - 5. sep. 2021


Spilletidspunkter
Tirs. - lør. kl. 20:00
Søn. kl. 16:00

Priser                             
Normalpris 150-250 DKK
Mit Teater* 110-210 DKK
Mit Teater, stud. 110- 210 DKK
Børn/unge (u. 25 år) 80-180 DKK
Grp. (min. 10 voksne) 110-210 DKK
Grp. (min. 6 unge u. 25 år) 40-70 DKK

Billetpriser er inkl. billetgebyr.

Læs mere om Mit Teater

Varighed 
2 timer inkl. pause

Aldersgruppe
Fra 15 år

Cookie og privatlivspolitik

Læs mere