Hvem vil være Direktør? Med Anne-Marie Dahl

Teaterdirektøren søger support

En teaterdirektør på den varme stol, to livliner i baghånden og teatrets fremtid på bordet. Det er udgangspunktet for Hvem vil være Direktør?

Vi inviterer forskellige stemmer og meningsdannere fra forsknings- og kulturverdenen til at dele deres perspektiver på branchen. Eftermiddagen tager afsæt i det kendte tv-program Hvem vil være Millionær, men i stedet for pengegevinst, sættes teatrets fremtid på højkant. Spillereglerne er simple: Henrik Køhler ringer til en ven, der inviteres på scenen, og efter pausen inviteres publikummet til at deltage i debatten.

Har kunst og kultur en fremtid? – Eller er det i virkeligheden kunsten, der skaber fremtiden?

På forløbets sidste eftermiddag kan du glæde dig til en samtale med fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, om hvilken rolle kunst og kultur spiller i udviklingen af vores samfund og vores liv, nu og i fremtiden.

Anne-Marie Dahl, er en efterspurgt foredragsholder og forsker med omfattende erfaring inden for arbejde med fremtidsscenarier. Hun har tidligere været tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning. Hun driver sin egen virksomhed Futuria.

Magt som bærende tema

Samtalerne, der afholdes over tre søndage i foråret, tager udgangspunkt i gæsternes erfaringsverden og spænder fra generationsskiftet i dansk teater til udforskning af forskellige kunstformers virkemidler hen til kunstens fremtid. Magtbegrebet er et bærende tema, og i samtale med sine gæster vil Henrik Køhler undersøge både sin egen institutionelle magt og de medfølgende forpligtelser, samt undersøge, hvad det egentlig betyder at have magt som kunstner og hvordan den kan bruges optimalt.

De tre gæster, vil give indblik i hver deres ekspertområder og hvem de er som mennesker. Du vil møde den etablerede teaterinstruktør Staffan Valdemar Holm (21. apr.), efterfulgt af den unge, lovende skuespiller og satiriker Nina Rask (28. apr.) og til sidst fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl (05. maj).

Hvem vil være Direktør? er en aften med tid til diskussion og refleksion i Riddersalens intime rammer. Publikum er inviteret til at stille spørgsmål og deltage i debatten om teatrets fremtid. Målet er få indsigt i, hvordan man bedst leder et teater, der er bæredygtigt langt ud i fremtiden

Vært
Henrik Køhler, teaterdirektør
Gæst
Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker

Tidspunkt
Søndag den 05. maj kl. 14.00

Entré
100 kr. 

Billetprisen er ekskl. billetgebyr.

Varighed
120 min. med Pause

Aldersgruppe
Fra 15 år