Herfra min verden går

Gæstespil fra NextDoor Project

- en dokumentarisk danseforestilling om at slå rødder og høre til

Hun er 14 år. Hun bor i et rækkehus sammen med sin mor og lillebror. Hendes lillebror er født og opvokset i Danmark. Hun vil gerne være makeup artist, sygeplejerske eller frisør. Hun har gået i dansk skole siden 0. klasse. Hun taler og skriver dansk.

I hendes pas står et land, hun ikke kender. Hun kender ingen der og kan heller ikke rejse derhen. Hun har været asylansøger i Danmark i 8 år.

Med fødderne dybt nede i mudder og jord, mellem oaser af drømmende lys og små huse der prøver at finde sig en plads i verden, bevæger performerne sig ind i en gribende fortælling om at slå rødder i en uforudsigelig verden.

"Forestillingen har et utroligt flow, hvor alle elementer – dans, cellospil, mælkeplask og mudderformning – glider fuldstændig flydende ind og ud af hinanden. Det føles naturligt, når cellisten spiller sine stemningsfulde melodier, der akkompagnerer fortællingen uden at tage fokus. Det samme gælder dansesekvenserne, der uforstyrret glider ind og ud af forestillingen og tydeligt udtrykker følelser, relationer og handlinger." - Daniella Ottendal Skovgaard, Den4væg. Læs hele anmeldelsen her

"Stykket var spændende. Især begyndelsen, hvor tilskuerne blev fordelt rundt om scenen i rollespillet som flygtninge. Dét at integrere elever på den måde er en vildt god idé.
Eleverne var særligt optagede af de mange udtryksformer, da vi snakkede med dem om forestillingen efterfølgende. Vi har alle oplevet, at det var en fin overgang til at tale med eleverne om, hvordan eksempelvis dans også kan være med til at fortælle en historie." - Laura Nielsen Middelhede, Frederiksbjerg skole.

Koreografi, iscenesættelse og koncept
Ingrid Tranum Velásquez, Anette Asp Christensen, Alexandra Hallén, Annika Nilsson

Medvirkende
Ingrid Tranum Velasquéz, Anette Asp Christensen og Alexandra Hallén

Producent
NextDoor Project

Komponist
Alexandra Hallén

Scenograf
Annika Nilsson

Interviews og lydoptagelser
Maj Horn & Eduardo Abrantes

Idé og kunstnerisk ledelse
Ingrid Tranum Velásquez

 

NextDoor Project har lavet et inspirationsmateriale til ’Herfra min verden går’, til undervisning i 3. – 7. klasse. Du kan downloade materialet her.

 

KØB BILLET

Spilleperiode
5.-8. sept. 2018

Spilletider
Ons. kl. 12.30 & 17.00
Tors. kl. 12.30
Fre. kl. 9.30 & 12.30
Lør. kl. 13 & 16.00

Priser
Normalpris 150 DKK
Teaterrabat 100 DKK*
Børn/unge (under 25 år) 80 DKK
Gruppe (min. 10 voksne) 110 DKK
Gruppe (min. 6 unge under 25 år) 40 DKK

*Teaterrabat opnås ved køb af billet til min. 3 forestillinger. LÆS MERE

Varighed
Ca. 60 min. uden pause

Aldersgruppe
9-15 år

Cookie og privatlivspolitik

Læs mere