TEATRET RIDDERSALENS ÅRHUNDREDE

- Her gror eventyret

 

Historien om Riddersalen er historien om et teater, der ikke ligner noget andet teater. Oprindelig en syngepigeknejpe, som i 1914 forvandledes til international kunstnerkabaret. Bygget om og bygget ud til ’rigtigt’ teater og ramme om milepæle i dansk teaters historie: PH-revyer, ’Melodien der blev væk’, ’Dyveke’ og ’Livet er jo dejligt’.

Alt dette er kendt. Mindre kendt er det, at Riddersalen indtil 1950 var serveringsteater og direkte del af Lorry. Seriøst teater på morskabsteatrets vilkår, med hvad det indebærer af begrænsninger og censur. Den side belyses her med sideblik til andre, nu for længst lukkede morskabsteatre.

Lukning truede også Riddersalen, men til de senere årtiers historie hører, at Jytte Abildstrøm kom til i 1970 med helt nyt fokus på dukker, børn og økologi, længe før den slags var sagen. Og Riddersalen lever endnu.

Mag. art. i teatervidenskab og journalist Birthe Johansen er forfatter til bogen ’Teatret Riddersalens århundrede – her gror eventyret’.

Tak til Birthe Johansen, Selskabet for Dansk Teaterhistorie og forlaget Multivers for at belyse Riddersalens spændende historie, som vi hver dag værner om og passer på. Her lever og gror eventyrerne stadig.

Vil du vide mere om Riddersalens historie kan bogen om Teatret Riddersalen købes på vores billetkontor i Allégade 7-9, for 299 kr.

Åbningstider billetkontoret frem til 22.12 2019
Tirs. - fre. kl. 9-11.00
Lør. kl. 12-16.00
Søn. kl. 12-13.00
Søn. 15.12 og 22.12 kl. 12-16.00.

Cookie og privatlivspolitik

Læs mere