Praktisk information om dit besøg

Transport og parkering

Bus

Linje 7A, 93N, 18, 71, 72, 9A og 31 stopper tæt på Riddersalen. Find rejseinformation på Movias hjemmeside eller planlæg rejsen på Rejseplanen.

Metro

Det tager ca. 10 minutter at gå fra både metrostation Frederiksberg og Frederiksberg Allé.

Cykel

Der er cykelparkering lige udenfor Riddersalens indgang.

Bil

Kommer du i bil, må du parkere på en gade tæt på Riddersalen. Læs om parkeringsregler på Frederiksberg her.

Tilgængelighed

Har du et ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisationer eller Dansk Blindesamfund, får du en gratis ledsagebillet.

Adgang til foyer og teater sker via trapper, og Riddersalen råder ikke over toiletter til mennesker med handicap.

Er du kørestolsbruger, kan du få 2 gratis billetter til hjælpere, da teatret desværre ikke kan hjælpe publikum op ad trapperne.

Fribilletterne fås alene ved direkte henvendelse til teatret
+45 38 87 18 19 eller billet@riddersalen.dk.

Regler

Når du besøger os, beder vi dig overholde nogle få husregler. Det er for at give dig og de andre gæster samt de medvirkende på og bag scenen den allerbedste oplevelse.

 

  • Dørene til foyeren åbner en time inden dagens første forestilling.
  • Dørene til salen lukkes, når forestillingen begynder.
  • Der må ikke tages fotos, filmes eller optages lyd under forestillingen.
  • Husk at have mobilet på lydløs under forestillingen.

Aktuelle oplevelser

Voksne

Hopla. Bravo. Skifter – kun det bedste er godt nok

5. apr. – 18. maj 2024

Hopla. Bravo. Skifter er en musikalsk forestilling om det moderne menneskes kampplads. Hvad kæmper vi med? Hvad kæmper vi om? Hvad kæmper vi for? 

Børn

Stille Stemmer – gratis teater ved Kiosken foran Riddersalen

31. maj-30. juni 2024
To agtværdige medlemmer af Frederiksberg pigegarde går på jagt efter gamle og nye oversete anekdoter i vores by. De driver fortællinger frem i lyset, så personer fra glemmebogen bliver vakt til live og får stemme.