De underjordiske

- Årets musikalske juleforestilling

Velkommen til DE UNDERJORDISKE.

Kornmoren, der er lavet af høstens sidste neg, forsvinder på mystisk vis til høstfesten på Mikkelsdag. For at gården ikke skal rammes af misvækst og ulykker, må og skal hun findes før det bliver jul.

Flora og Ebbe drager ud på deres livs rejse for at lede. De kommer vidt omkring. Til lands, til vands, under jorden og højt til vejrs!

De møder tågetuller, tottentuer, nisser, en lygtemand, en vandmoder, en gemmekone og alle mulige væsener og dyr. Og de bliver meget klogere på sig selv og naturen, før de atter kan vende hjem til gården til julefest. 

Kom og (gen)se det musikalske eventyr, hvor alle teatrets magiske virkemidler er i brug … 

 

HØSTENS SIDSTE NEG

Handlingen i De underjordiske er bygget på en gammel overtro om, at Kornmoren har magiske evner som lykkebringer. Kornmoren, der er bundet af høstens sidste neg, forsvinder på mystisk vis til høstfesten på Mikkelsdag. For at gården ikke skal rammes af misvækst og ulykker, må og skal hun findes før det bliver jul.

I Danmark blev Mikkelsdag, 29. september, tidligere fejret som en høst-takke dag. Der var meget overtro forbundet med høsten og det sidste neg. På Bornholm var det fx skik, at det sidste neg var reserveret til De underjordiskes konge, Ellestingeren eller Ellekongen. Neget skulle være til Ellestingerens hest. Var man grådig og tog det neg med, kunne man vente misvækst året efter.
 
Mange steder blev negene bundet og pyntet som små dukker. Der var dog forskellige kedelige følger ved at binde det sidste neg. Pigen, der bandt det, kunne risikere at få en uheldig skæbne som fx, at blive gift med en gammel mand eller dø ugift, blive enke tidligt eller få et uægte barn inden næste høst. Stillet over for disse udsigter forsøgte man at undgå at binde det sidste neg. Vores skik med at hænge juleneg ud til fuglene, er et levn fra de gamle høsttraditioner.

Manuskript
Signe Birkbøll

Komponist
Lars I. Shiller

Iscenesættelse 2017
Charlotte Munksø

Scenografi
Nils G. Frederiksen og Dan Voigt Lønholdt

Medvirkende
Daimi Gentle, Ragnhild Kaasgaard, Erik Olsen, Signe Birkbøll, Stine Holm Joensen og Thomas Knuth

Orkester
Lars I. Shiller, Mette Smidl og Poul Høxbro

Kostumer og systue
Thomas Winkler, Pille Behrendt og Anette T. Feilberg

Dukker
Dan Voigt Lønholdt, Nils G. Frederiksen, Barbara Gress, Thomas Winkler, Poul Arne Kring, Hendes Egede, Malene Kastalje og Jon Gelting

Teknikere
Laurids Bøcher Poulsen, Nils G. Frederiksen og Mads Stagis

Plakat
Thomas Winkler

Grafik
Mette Brystrup

TAK til alle, der har fulgt og båret gennem 23 sæsoner.

Spilleperiode
22. nov.-19. dec. 2017

Spilletider
Tirs.-fre. kl. 10:15
Lør. kl. 12:00 & 15:00
Søn. kl. 13:00
Søn. 17. dec. spiller vi også kl. 16:00

Pris
40 - 225 DKK

Varighed
Tirs.-fre. 1 time 40 min. uden pause
Lør. & søn 2 timer inkl. pause

Aldersgruppe
Fra 6 år.

KØB BILLET

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Læs mere om cookies